Hovedmenu
Anholt Turist
Spisesteder
Overnatning
Transport
Service & Erhverv
Turistinformation
Dagligdagen
Offentlig service
Foreninger
Køb og Salg på Anholt
Noget andet
Om anholt.dk
 
Lokalmenu
Startside
Niveau op
Fiskearter
Fugle
Stranden
Ørkenen
Blomster
 
 

 

 

Tag hensyn til naturen på Anholt

uddrag af folder udgivet af Natur og Ungdom

 
 

PLANTELIVET

Denne vores mest isolerede ø skulle man tro var meget fattig på planter. Det har vist sig at der tværtimod er op mod 500 forskellige slags planter. De flest af arterne lever temmelig skjult og store arealer er dækket af kun få plantearter. Meget af Ørkenen er dækket af græsset sandskæg, revling, hedelyng og visse steder gråris (krybende pil). Et par steder i Ørkenen har grårisene dannet specielle klitformationer. Disse er opstået ved at sandet er føget sammen om grårisene og der derved er dannet en lille høj. Dette fænomen, som ikke kendes andre steder, kaldes fra gammel tid ”palmer”.

På øens lave og fugtige steder vokser der flere slags gøgeurter (orkidéer) og arter fra vintergrønfamilien. I Ørkenens fugtige områder kan man finde pors og klokkelyng ved siden af birk og bævreasp. I klitterne vokser overalt hjelme samt enkelte steder mandstro.

På Sønderbjerg og Nordbjerg er der fundet tre sjældne bregner: månerude, kongebregne og slangetunge. Oså ulvefodsarterne er rigt repræsenteret på Anholt, således er alle danske arter fundet på øen.

Blandt træer og buske vokser enebær overalt på øen, fyr og gran er plantet i skovene sammen med birk, eg og bævreasp.

Øen er meget regnfattig og vegetationen vokser langsomt. Ødelægges bevoksningen først ved nedtrampning eller bilkørsel kan der gå op til 20 år før sporene er forsvundet. I Ørkenen kan man ofte se eksempler på hjulspor som ikke er visket ud af plantedækket.

 

INSEKTERNE

Anholts insektfauna, der er relativt velundersøgt, må skønnes at rumme op mod 1/3 af de danske insektarter, hvilket vil sige omkring 6000 arter. Øens insektfauna rummer et stort islæt af varmeelskende tørbundsarter. Mange af disse har på Anholt deres eneste eller væsentligste danske forekomst.

Næsten alle insekter er afhængige af planterne. Larverne lever af bladene, de døde plantedele eller i stænglerne mens de fuldt udvoksne insekter ofte suger nektar fra blomsterne. Til næsten alle plantearter er der knyttet en eller flere insektarter, der som regel kun kan leve på den bestemte plante. Derfor vil ødelæggelse af bevoksningen ved indsamling af planter eller nedtrampning kunne true de insekter der lever på planterne. Specielt bør man undlade at indsamle gul evighedsblomst, kattefod, knopurt, mandstro og sankt hansurt.

Karakteristiske sommerfugle fra Anholt er blåhale, gulhale, flere arter perlemorssommerfugl, sørgekåbe der alle yngler på øen samt svalehalen, der undertiden ses som tilfældig tilflyver fra Sverige. I Ørkenen kan man især sidst på eftermiddagen iagttage en lille grå-hvid sommerfugl, Ephestia mistralella, flyvende over revling bevoksningerne. Denne art er meget karakteristisk for Ørkenen og har her sin eneste hyppige forekomst i Nordeuropa.

DYRELIVET

I forårsmånederne passeres Anholt af tusinder af småfugle på træk og også rovfugle ses i stort antal. Særligt maj måned er god for fugleiagttagelser, og det er også i denne måned de fleste af Anholts ynglende fugle lægger deres æg. Fra maj og de næste tre måneder frem skal vi tage særlige hensyn til fuglene.

De mest truede fuglearter er de som har deres rede på stranden og i Ørkenen, f.eks. ænder, vadefugle, måger og terner. Disse er særligt sårbare fordi de lægger deres æg på jorden.

I Ørkenens østlige ende har de store måger deres reder og kolonier. Sildemågen som kun yngler få steder i det øvrige Danmark kommer i april til Anholt efter at have tilbragt vinteren i Mellemafrika. Denne smukke og sjældne fugl giver mere end nogen anden Anholt sit særpræg. overalt langs kyster og på havet ses den. Sildemågen yngler i tætte kolonier ved foden af Sælhøjene, de grågule sandmiler langt mod øst. Her har den i de stille og øde sandsletter et fristed hvor den trives. Den yngler i et antal på omkring 700 par, langt det største i Danmark.

Sølvmågen og svartbagen ses også i Ørkenen med reder og unger, men i langt mindre antal en sildemågen. På mang måder adskiller disse to måger sig fra sildemågen. De trækker ikke modd syd om vinteren, yngler ikke i tætte kolonoier og søger ikke føden på havet som sildemågen. Disse vore to største måger er også langt mere almindelige overalt i Danmark.

Fuglekolonier, også mågekolonier, tåler ikke meget forstyrrelse. Rederne ligger tæt og skræmmes de gamle fugle først af rederne kan unger og æg dø af for stærk sol eller regn. Er ungerne så store at de færdes frit kan de ved forstyrrelser skræmmes bort fra rederne og dermed miste forældrenes beskyttelse. Mågerne advarer én i god tid om at man er ved at nærme sig en koloni. De flyver skrigende omkring og kommer man helt hen til æg eller unger, styrtdykker de ned mod ens hovede mens de skriger faretruende. Hunde som går løse i en fuglekoloni kan lave mange ulykker, især på fuglenes unger. 

Langs kysten møder man ofte de små hurtige mågelignende fugle ternerne. På Anholt yngler der tre arter, fjord- hav- og dværgterne. Hav- og fjordternerne ligner hinanden meget. De har begge rødt næb, men fjordternen har en sort spids på næbbet og havternen er lidt mere langhalet. De styrtdykker i vandet efter fisk og er iøvrigt endnu mere aggressive end mågerne hvis man kommer for tæt ind på rederne. Dværgternen er mindre, har gult næb men ligner ellers de to andre terner i flugt og adfærd. Dværgternerne har på Anholt en meget vigtig koloni, den tredjestørste i Danmark.

Omkring Anholts kyster findes store mængder ænder. Så mange at man regner det for et af Europas vigtigste andefugleområder. Den mest almindelige er ederfuglen som yngler i Ørkenen. Fra tidlig i maj til midt i juni kan man se ederfuglehunner ligge og trykke på reden. Den er svær at få øje på og bliver ofte liggende på reden selv når man er få meter fra den. Nar ederfuglen selv forlader reden plejer den at dække æggene til med de bløde rededun, så krager og andre fugle ikke får øje på æggene. Hvis du kommer til at skræmme en ederfugl af reden bør du dække æggene til med rededunene.

Flakket er lukket for offentligheden, men man må godt gå rundt om Flakket langs stranden. Også på sandstranden yngler der fugle, så hvis man ønsker at tage det størst mulige hensyn til disse fugle bør man kun gå helt nede i vandkanten og ikke tage ophold eller gå i vandet. I juni og juli yngler terner og vadefugle langs Flakkets nordkyst. De har i de senere år været ved at forsvinde helt på grund af forstyrrelser. Kommer man for tæt på ternekolonierne vil de gamle fugle flyve skrigende omkring og måske gå til angreb. Vadefuglene vil bortlede opmærksomheden fra reden ved at lade som om de har brækket vingen. Hvis man færdes i områder hvor gamle fugle flyver ængsteligt skrigende omkring, er der stor risiko for at man kommer til at træde på æg eller unger. Disse falder nemlig så godt sammen med sandstranden at de næsten er umulige at få øje på. Tager man ophold i området tør de gamle fugle ikke komme ned på reden med føde til ungerne, som også kan være i fare for at dø af varme, kulde eller fugt.

Anholt har også et rigt småfugleliv om sommeren. Tusinder af fugle trækker forbi om foråret, men en del slår sig ned og bliver sommeren over. En af dem er den usædvanlige markpiber. Går man en tur i Ørkenes mest øde og tørre steder kan man møde en lille uanselig fugl, som kun findes få andre steder i Danmark. Markpiberen er lyst gråbrun og bevægter sig som en vipstjert. Den flyver gerne en lille bue mens den synger sin monotone sang. Det er en typisk steppe- og ørkenfugl, som i Danmark har fundet et passende levested på Anholt.

Sælerne har altid foretrukket områder som ligger langt fra menneskelig beboelse. Som regel opholder de sig langt ude på havet, og når de er nødt til at søge land for at føde unger eller skifte pels, foretrækker de øde steder som ubeboede holme og sandbanker langt fra mennesket. På Anholt findes en bestand af sæler som føder deres unger i juni-juli. Da ungen fødes på land er det livsnødvendigt for sælerne at de får fred på deres ynglepladser. Hvis man ser sæler ligge langs stranden skal man ikke forsøge at nærme sig dem, da de i en afstand af ½-1 km skræmmes i vandet. En flok sæler der er skræmt i vandet af mennesker går ikke på land igen de første 5-6 timer. Sker dette ofte kan årets afkom gå tabt. Af og til kan man fra kysten se sæler svømme ude i vandet.

Som Anholts landskab og planteliv er også dyrelivet meget usædvanligt og egenartet. Overalt venter de spændende iagttagelser, men kun for den forsigtige og hensynsfulde iagttager vil naturen åbne sig fuldt ud.

 
 

Anholt Turist - Bygaden 11 - DK 8592 Anholt - +45 8631 9133 - turist@anholt.dk