Hovedmenu
Anholt Turist
Spisesteder
Overnatning
Transport
Service & Erhverv
Turistinformation
Dagligdagen
Offentlig service
Foreninger
Køb og Salg på Anholt
Noget andet
Om anholt.dk
 
Lokalmenu
Startside
Niveau op
 
 

 

Anholtsange

Melodi: På den lysegrønne ø

Forfatter: DortHe Lützhøft

Midt i Kattegats store blå

er en ø, som jeg tænker på

mange gange, og mange sange

er skrevet og digtet om den.

Det er her luften smager godt,

her, jeg har mit beskedne slot.

Her, jeg huserer og ferierer,

jeg kommer igen og igen.

Denne lille, skønne ø

elsker jeg i sol og tø,

hvis I spø’r mig, hvad der er så helt specielt ved den,

kan jeg sige jer en ting,

hele verden rundt omkring

er en larmende ufredelig affære, men

på denne lille, skønne ø

skal man ikke stå i kø

for at se det hele, her er nok til hver og én.

Ørkenstilhed, badestrand,

landets farver, grønligt vand –

et par grunde til at jeg er anholtmàn.

 

Er der slet ingen minus ved

den isolered’ beliggenhed?

Nej, hvorfor dog, min verden går dog

alligevel rundt af sig selv.

Hvis aviserne udebli’r

med hvad Auken og Schlüter si’r,

er det så vigtigt, næh, ikke rigtig,

for Brugsen har jordbær i dag.

Det er lidt af det, der sker,

når man ompriorite’r,

hvad der’ vigtigt vejes op mod det, der ikke er.

Men hvordan det ellers går,

kan du ha’ dit mavesår

og din stress og surhed helt og fuldt i fred for mig.

Jeg vil ikke ræse rundt,

jeg tror ikke det er sundt,

og bekymringer har endnu aldrig hjulpet no’en,

de kan blive i København,

det bli’r intet større savn.

De kan bare ligge til vi kommer hjem!

 

Anholt, de dejlige duftes ø,

fyr og porse og nyvendt hø,

fylder næsen – en solfyldt blæsen

gi’r næring for krop og for sjæl.

Hvem kan være i skidt humør

- også selv om de var det før?

Anholt-roen den breder sig

li’ så snart, vi er gået i land.

Her på denne lille klat

ude midt i Kattegat

har Vorherre tabt en lille stump af himmelen.

Selv om verden synes hård

rundt omkring, tror jeg der går

lange tider før bacillesmitten Anholt når.

Prøv at forestille jer

vrede rockerbander her

og en tyk benzinos, larm og støj og rockmusik.

Det er ikke lige det, vi forbinder Anholt med

her er dejligst, og vi håber, det bli’r ved.

Melodi: Når de lyse lærker letter over Danmark

Forfatter: Lene Sørensen

Når engang du krydser havet ud for Anholt

og ser de grønne bakker i det blå,

skal du vide, at det er det sted på jorden,

hvor paradiset nemmest er at nå.

 

Her er alt, hvad sind og hjerte kan begære,

de vilde roser og en himmel blå,

det er her, hvor det er skønt at menn’ske være,

og her hvor vi hinanden skønner på.

 

Har du prøvet porsen fra den karske ørken

samlet under mågers vilde skrig,

hentet havets frugter lige op fra dørken,

hvad betyder så al kævl og krig.

 

Prøv at se det hele fra den lyse side,

det hjælper ikke spor at være sur.

Er du menneske, ak ja, så må du lide,

men det går meget bedre, end du tror.

 

For når mørket sænker sig over Danmark,

så længes jeg tilbage til lysets ø,

for det er jo her, hvor jeg har hjemme,

her vil jeg leve, og her vil jeg dø!!!

RETTIGHEDERNE TILHØRERE DE RESPEKTIVE FORFATTERE

Køb et sanghæfte med flere sange.

Udgivet af Anholt United.

Kan købes ved Anholt United's mange arrangementer

og på Turistkontoret

 

Anholt Turist - Østervej 12 - DK 8592 Anholt - +45 8631 9133 - turist@anholt.dk