Hovedmenu
Anholt Turist
Spisesteder
Overnatning
Transport
Service & Erhverv
Turistinformation
Dagligdagen
Offentlig service
Foreninger
Køb og Salg på Anholt
Noget andet
Om anholt.dk
 
Lokalmenu
Startside
Niveau op
 
 

 

Anholt Havn - 100 år i 2002

“Anholterne rejste

denne Sten til Minde

om Aaret 1902 da

Kmhr. v. d. Maase

solgte Fæstejorden

Staten skænkede

Anholt en Havn

Vilh. Hoffmann

byggede den

*

Dersom Herren ikke

bygger Huset arbejde

Bygningsmændene

forgæves. Ps. 127.”

 

Anholt fik sin havn i 1902. 100'-års jubilæet for havnen blev fejret i juni 2003 under passende opmærksomhed dels fra Århus Amt og dels fra Grenaa Kommune.

Der var et par stykker, som grinede lumsk over denne lille "korrektion" i kronologien.

 

Anholt fik en havn i 1902; men forinden havde der været svære overvejelser. Der havde været overvejelser om en statslig fiskeri- og tilflugtshavn på Anholt, men sagen var trukket i langdrag dels p.g.a. landets økonomiske situation og dels p.g.a. en diskussion om en evt. havns beliggenhed på øen. Mest oplagt var det jo nok at placere en havn ved Pakhusbugten. I Pakhusbugten var vanddybden god og en evt. havn ville ligge i læ for vestenvinden. At der så også allerede eksisterede pakhuse ved anløbspladsen ved Pakhusbugten gjorde ikke den placering mindre idéel.

Alligevel besluttede man at anlægge den nye havn på det nok dårligste sted, hvor den kunne placeres, på Anholt. Belært af den engelske besættelse af Anholt fra 1809 til 1814 og efter et vist pres fra tysk side besluttedes det at anlægge Anholts nye havn ved Stenklippen i det nordvestre hjørne af Anholt. Man frafaldt idéen om at anlægge en havn ved Pakhusbugten, idet besejlingsforholdene der var for gode (!!!). Det var jo bl.a. det, englænderne havde benyttet sig af, da de besatte Anholt i 1809. Hvorfor skulle en anden fjendtligtsindet nation så heller ikke kunne finde på det samme?

Man var da helt klar over, at placeringen ved Anholts nordvestre hjørne ville afstedkomme problemer med tilsanding og der var da også kommet et projekt frem om at bygge en såkaldt ø-havn, som skulle være forbundet med Anholt med en bro. Denne bro, havde man tænkt sig, kunne sprænges i luften, dersom faren for en fjendtlig invasion var overhængende. En ø-havn var imidlertid dyr. Så dyr, at man på Tinge ved forhandlingerne, den 13. marts 1899, var af den opfattelse, at omkostningerne ved en »vedligeholdelse af dybden« i en kommende konventionel havn ville være mindre end alene renteudgifterne ved anlæggelse en ø-havn. Det må derfor være klart, at man ved placeringen af en havn på Anholts nordvestre hjørne var fuldstændig klar over, at man ville få problemer med tilsandingen af en havn på Anholt, allerede før den blev bygget.

Der er to ting i den historie, som er interessante. For det første kan man se, at Anholts strategiske beliggenhed – midt i Kattegat - umiddelbart har spillet en større rolle i det storpolitiske spil i datidens Europa. Dengang – i 1899 – var det tyskerne, der var bange for en “fjendtlig” invasion. Senere – umiddelbart efter 2. verdenskrig – var det russerne, der var bekymrede på Anholts vegne. For det andet kan man også se, at det ikke er noget nyt, at folkevalgte politikere ud fra Gud-ved-hvilket motiv vælger den åbenbart mest tåbelige løsning på et problem.

I 1899 var det tyskerne, der sagde “BØH!” i kulissen og så var der et par rigsdagsmænd, som lod sig kyse. Det lider Anholt under den dag i dag; men som et vittigt hoved sagde: “Skagen har sin tilsandede kirke – Anholt har sin tilsandede havn!”

 

Henrik Gimbel

henrik@anholt.dk

 

Billederne viser anholternes »Frihedsstøtte« som står på pladsen i byen. Så er der jo bare den lille hage ved historien, at der ikke er ret meget landbrug tilbage på Anholt og havnen har det med at sande til. Det med »Herren« må så være op til den enkelte.

 

Anholt Turist - Østervej 12 - DK 8592 Anholt - +45 8631 9133 - turist@anholt.dk